Egypten 2005

Turen til Egypten var Helle’s ide. Faktisk var det Mads’ morgengave fra Helle. Det var en 7 dages krydstogt på Nilen; fra Luxor til Aswan og tilbage til Luxor. Vi rejste i september, hvilket skulle være den varmeste tid af året. Det var da også meget varmt men også meget tørt. Så det virkede ikke så slemt.

Hver dag gik dels med lidt sejlads (og dertil hørende afslapning på båden) dels med udflugter til seværdigheder langs Nilen. Vi brugte formiddage og aftener, hvor det var køligere til at tage på udflugter og slappede så af ved den lille pool eller under halvtaget midt på dagen. Nætterne og tiden midt på dagen blev brugt til at sejle. Hvilket også gav en meget let brise, når vi sad der og slappede af. De fleste aftener blev der så arrangeret forskellige ting – f.eks. mavedansere, nubiske danse m.m..

Undervejs fik vi set Templet i Luxor, Kongernes dal, Answan dæmningen, Edfu templet, den ufærdige oblisk, Kom Ombo templet og Dronning Hatshepsuts tempel – desværre fik vi ikke set pyramiderne, men det gjorde ikke noget, da alt de andet var meget spændende. I Aswan havde vi en eftermiddag på floden i feluccaer – en type både, der førhen har været brugt kommercielt, men nu mest bruges til turister. Her kom vi også forbi Old Cataract Hotel (det fra Døden på Nilen).

Båden havde ca. 40-50 ansatte – og lige så mange gæster. Så vi blev virkelig vartet op – der blev gjort rent i vores kahytter to gange dagligt og ofte gjort lidt sjov ud af det. Og der blev serveret morgenmad, frokost, eftermiddagskaffe/te og aftensmad – alle måltider med stort tag selv bord.