Danmark 2016

Vandretur på Trækstien langs Gudenåen

Trækstien blev brugt af de folk der skulle trække pramme op ad Gudenåen til Silkeborg. Trækstien blev brugt indtil jernbanen udkonkurrerede prammene.

Vi har haft lyst til at gå denne tur siden vi så et indslag på TV2OJ om den nybyggede delstrækning ved Resenbro. Turen er markeret fra Randers til Silkeborg og følger stort set hele strækningen Gudenåen, enten på anlagte stier eller på trampestier.

Dag 1

Første dag startede tidligt. Vi var oppe kl 6 og hjemme fra klokken – og så regnede det oven i købet…..

Men det var klaret op til vi nåede til Randers. Så vi drog fortrøstningsfulde afsted. Det varede kun kortvarigt til vi stødte ind i første forhindring. Stien langs Gudenåen var oversvømmet. Efter at have forsøgt at undgå våde sokker et stykke tid gav vi op. Heldigvis varede det ikke længe, før vi igen kunne gå tørskoet. Selvom vi så nu troede, at det værste var overstået, blev denne del af turen dog den nemmeste. I løbet af dagen måtte vi gå over træbroer oversvømmet af vand, vade gennem enge fyldt med ko møg og efterladenskaber fra får, gå i mudder til lårene og generelt accepterer våde sko og sokker hvert andet øjeblik.

 

I vand til støvleskaftet
I vand til støvleskaftet
Det er svært at gå tørskoet, når broerne er oversvømmet
Det er svært at gå tørskoet, når broerne er oversvømmet

 

 

 

 

 

 

 

 

Højdepunktet kom, da vi efter at have passeret en bro over Gudenåen, vadet gennem et vådområde og en landmands indhegning til køer fyldt med mudder stødte ind i et skilt fra Faurskov kommune, hvor der stod: På grund af høj vandstand i Gudenåen er denne del af Trækstien lukket. Færdsel på eget ansvar. Hvorfor skiltet først stod der forstod vi ikke. Men vi forlod Gudenåen og fandt vejen mod Ulstrup, som vi havde været på vej til. Klokken var passeret 14 og efter en lang dags vandring besluttede vi os for, at det var passende at tage toget resten af vejen til Bjerringbro. Med otte kilometer tilbage og 24 kilometer gået i mudder og vand trængte vi til at sidde ned med en øl i hånden. Fremme i Bjerringbro fandt vi vores B&B, en Super Brugsen, aftensmad og et par gode øl samt en plads i solen.

Fået nok af at gå i mudder til knæene
Fået nok af at gå i mudder til knæene
Sådan ser sko og sokker ud efter en dag langs Gudenåen
Sådan ser sko og sokker ud efter en dag langs Gudenåen
Efter en lang dag er en øl i solen nu en god ting
Efter en lang dag er en øl i solen nu en god ting

Samlet fik vi tilbagelagt ca 35 km.

Dag 2

Endelig fremme – ordene kan ikke beskrive hvor lettede vi var, da vi øjnede Kongensbro kro et par 100 m længere fremme. Vi var trætte og ømme i benene og Mads havde døjet hele dagen med de store vabler, som han fik dagen før. Så selvom turen havde været kortere og vi havde haft tørre veje havde det været en lang tur. Turen var startet med brunch om morgenen. Mads havde tryllet morgenmad frem bestående af røræg, bacon og tomater samt stenalderbrød og honningmelon. Første stop på turen var ved Tange elmuseum. Her fik vi en interessant historie om Bohr og Tesla og et kig på forskellige el forsøg. Vi fik også gode råd om resten af turen fra et venligt medlem af personalet. Resten af turen gik langs Tange sø.

Samlet gik vi ca 18 km udover hvad vi gik på EL museet.

Dag 3

Til venstre og fange en bus mod Aarhus eller til højre og videre mod Silkeborg af Trækstien? Det var valget. Lokket af en tilsyneladende hævet sti gik mod Silkeborg. Dog ikke længere end til slutningen af Kongensbro kro grund. Her måtte vi konstatere, at Trækstien endnu en gang forsvandt ud i Gudenåen. Så vi måtte op på Gl. Kongevej og gå. I et forsøg på at komme væk fra vejen vandrede vi ind af en grusvej og ind i en privat skov. Vi kom ikke tættere på Gudenåen. I stedet fik vi en interessant tur gennem et brændenælde krat, før vi gav op og vandrede ud af skoven igen. Vi fandt endnu en asfalt vej og gik nu mod Svostrup kro. Planen var at holde pause og   spise frokost der. Det blev til en kop kaffe og en beslutning om, at vi skulle prøve at finde de 7 km hævet sti, som Søhøjlandet i en nyhedsudsendelse havde pralet med. Det var den udsendelse, der havde startet vores planer.

På vej ud mod det hævede stykke bro
På vej ud mod det hævede stykke bro

Efter et par kilometer fandt vi stien. Ikke fordi der var skiltet med den. Men fordi vi mødte nogen, der kunne bekræfte at vi var på rette vej. Glade vandrede vi ud til og langs den. Lige indtil vi stødte ind i en ny forhindring. Hvor det hævede brostykke ophørte, stod stien under nok vand til, at der levede haletudser i det. Så vi blev enige om at vende om og gå langs asfaltvejen i stedet. På nuværende tidspunkt havde vi fået nok af oversvømmede stier, vabler og ømme ben. Så da vi nåede Resenbro fandt vi en bus mod Aarhus.

Sidste dag gik vi ca 18 km. Et samlet overblik over vores tur kan ses her.

 

Cykeltur på Hærvejsruten

Sommerens anden oplevelsestur var en cykeltur på Hærvejen. Lidt utraditionelt havde vi valgt at starte i Padborg. Vi havde egentligt overvejet at starte i Flensborg, men det viste sig at DSB er en ret besværligt samarbejdspartner når man skal planlægge en cykeltur. Men med Mads på computeren i gang med at bestille orangebilletter til os, var Helle i telefonen for at bestille billetter til cyklerne. Sådan noget kan jo ikke bestilles samlet, kan man jo nok forstå.

Dag 1 – Padborg til Jels

Det var tidlig morgen og ikke ret varmt da vi pakkede cyklerne og kørte ned på stationen for at tage toget mod syd. Vel ankommen til Padborg kunne vi konstatere at den danske sommer havde taget en fridag. Klokken var nu 10:00 og temperaturen var stadig kun ca 11°C. Og det blev ikke meget varmere i løbet dagen.

Friske i Padborg
Så er vi lige startet i Padborg på Hærvejsturen og vi er stadig friske

Efter lidt problemer med at finde den rigtige ved ud af Padborg, begyndte vi i roligt tempo nordpå langs cykleruten af Hærvejen. I starten var det gode asfalterede veje/stier og det var hyggeligt at cykle sammen. Men så begyndte bygerne at komme, vinden svingede mellem strid og træls modvind og stierne blev oftere og oftere grusstier. De mange byger, hvoraf en enkelt var med hagl, sammen med en overvurdering af egne evner, gjorde at vi var meget trætte og kolde da vi endelig fandt frem til Jels. Første byge kom netop som vi mødte vores første hærvejsmand ved Gejlå. En noget mere erfaren cykelcampist som vi også fik en snak med ved vores frokost. Han var så også en af de få som så ud til at følge hærvejen fra syd mod nord.

Bro over Gejl Å
Bro over Gejl Å
Povls bro
Povl’s bro. En af de få tilbageværende broer på Oksevejen

Generelt var der gode skilte men det var også en god ide at holde øje med kortet for ikke at misse en afvisning.   Det blev til ca 85 km på hærvejen (plus ca 4,5 ned til stationen) men dog kun ca 160 højdemeter igennem det relativt flade Sønderjylland.

Dag 2 – Jels til Jelling

Belært af første dags alt for lette morgenmad, startede vi med et mere solidt måltid. Og med lidt højere temperaturer og udsigt til en kortere cykeltur, så dagens program noget mere overkommelig ud omend vi godt var klar over at der ville være flere bakker. Desværre viste det sig at hvor det på vandreturen var Mads der led, så var det på cykelturen Helle der led. Hendes ene knæ viste meget lidt glad for stigninger og protesterede voldsomt så snart det gik op ad. Så mange bakker måtte vi trække op ad.

Runesten og gravhøje
Ved Bække var der gravhøje med runesten og denne fien opstilling der viser størrelsen.
Glade ved Kongeåen
Glade ved Kongeåen
Frokost i det grønne
Frokost i det grønne og ganske uvant også i sol
Vikingeskib i Fårup Sø
Vikingeskib i Fårup Sø

Vejret viste sig fra den lidt pæne side og der var et kort øjeblik hvor vi cyklede igennem noget plantage at det var lige før det blev helt lunt. Desværre missede vi chancen for at stoppe op og nyde en solstråle i læ. Vi var endda lige ved at overveje at cykle tilbage og set i bakspejlet skulle vi nok have gjort det, for der kom aldrig en tilsvarende chance igen.

Det blev til ca 66 km og ca 285 højdemeter.

Dag 3 – Jelling til Silkeborg

Dagen startede med en lang opstigning fra Fårup sø op til Jelling hvor vi fik provianteret lidt inden den videre færd mod Silkeborg. Dagen bød på mange dejlige stræk ned ad bakke hvor vi rigtigt kunne føle at vi kom frem uden at belaste de efterhånden trætte ben. Men desværre også på ligeså mange trælse stigninger som rigtigt kunne udfordre Helle’s knæ. Så der blev også trukket cykler en del af tiden.

Frokosten blev nydt ved Torup sø lidt nord for Nørre Snede. Men som så ofte før så begyndte det at regne og vi satte os op og kæmpede os de sidste kilometre mod Silkeborg.

Hjemme igen
Hjemme igen

Det blev til ca 63 km og ca 510 højdemeter.