Planbarn, Himalaya og trekking

Vi har igennem nogen tid snakket om at tage til Kina, Tibet og Nepal. Men det er svært at få set så store lande på en samlet ferie. Det blev derfor til Nepal i denne omgang og det lykkedes at kombinere det med at få set vores Plan barn.

Fredag 24. marts og lørdag 25. marts – Ankomst i Kathmandu

Vi skulle flyve fra Kastrup og for at være sikker på at vi der tids nok tog  vi tidligt fra Århus. Der var så ikke de store problemer med trafikken, så det gav os tid til at vi kunne gå en kort tur ved Storebælt, en sightseeingtur på Amager og stop ved St Magleby. VI fik set dele af Amager som ingen af os havde set før.

Vi fløj med Qatar Airways, så det betød at vi skulle mellemlande i Doha. Turen dertil blev forlænget fordi der et uvejr over lufthavnen. Så det betød at trængsel i luften og ventetid på at få lov til at lande. Og da vi endelig fik lov til at lande (ca 1 time forsinket) kunne vi konstatere at der også havde været svært at få sendt fly afsted. Stort set alle fly var forsinkede (hvis ikke aflyst) og der var en del kaos. Vores fly fremgik ikke af oversigtstavlerne og kun via en app, vidste vi hvilken gate vi skulle gå til. Først ca 10 minutter før planlagt afgang kom vores fly på oversigtstavlerne og det faldt sammen med at boardingen startede. Efter vi kom ombord, var der så tekniske problemer, så vi blev 2 timer forsinket i afgang fra Doha.

Heldigvis ventede vores pickup tålmodigt på os og et andet par som også skulle køres til vores hotel. Vel ankommet på hotellet kunne Mads så hilse på en af sine kollegaer som også stort set lige var ankommet. Det blev til en kort tur rundt i det nærmeste område og kigge på butikker inden vi fandt en restaurant og få noget at spise.

Søndag 26. marts – Opleve lidt af Kathmandu

Med en lang dag bag os sov vi længe søndag morgen. Efter morgenmad gik vi lidt på indkøb mens vi ventede på at vores lokale rejsebureau kontor åbnede. Efter besøg på kontoret hvor vi fik lidt oplysninger og byttede vouchers og generelt fik styr på resten af vores tur i Nepal, gik vi mod Durbahr Square. PÅ og omkring Durbahr Square ligger der et stort antal templer. Durbahr er et af de områder, som blev hårdt ramt af jordskælvet i 2015. Det har ødelagt en del af de Unesco World Heritage bevaringsværdige bygninger som ligger der. Pga ødelæggelserne betaler man entre for at komme ind i området. Pengene går så til at betale for genopbygningen. Ved billetkontoret blev vi mødt af en meget entusiastisk guide, som overtalte os til en guidet tur. Det blev en spændende gåtur med en lokal som fortalte om det lokale liv, religion og politik. Turen endte på taget af bygning i en restaurant med en god udsigt over Kathmandu.

Efter en hyggelig frokost gik vi (modigt/dumdristigt) op mod det gamle royale palads – nu folkets museum. Efter en spændende gårtur gennem travle indkøbsgader og en fodgænger med flere nedgange, fandt vi endelig vores museum. Dog kun for at opdage at det var lukket. Så gik vi i drømmehaven (Garden of Dreams) En smuk lille have med ro til at nyde haven.

Her fra gik turen hjem og et hvil på hotellet og så ud og spise. En god dag og en god afslutning.

Mandag 27. marts – Til Nepalgunj

Vi havde sat vækkeuret, så vi kunne få god tid til at stå op.

God tid havde i rigelige mængder. Vi nåede en stille og rolig morgenmad., en gåtur i området, en tur op og nyde udsigten fra tagterassen på hotellet. Her havde vi udsigt til Monky Mountain og over en stor del af byen.

Ca 11:20 gik ned for at at afregne og vente på chaufføren, der skulle bringe os til lufthavnen. Her fik vi os i ventetiden en god snak med bestyren af hotellet. Han hjalp os med at få ringet i GoBeyond da vores chauffør ikke dukkede op. Endelig i bilen og ud mod lufthavnen fik vi endnu en oplevelse af trafikken i Kathmandu. Færdselsreglerne gælder – men bliver hyppigt ignoreret, ellers ville der opstå flere køer 😉

Fremme i lufthavnen – gennem (en noget midre streng) screening, check-in (lå efter security), gennem endnu en security check (heller ikke særligt streng) og en i afgangshallen – hvor alle ventede. Flyene var denne dag generelt forsinkede pga “lufttrafik” og det gav så lange ventetider. Men vores fly var kun 1 time forsinket. Vi snakkede med en amerikansk pige hvis fly var 5 timer forsinket. Fælles limousine (sæder langes kanten) ud til flyet og så en både rolig og let turbulent tur til Nepalgunj. Her blev vi hentet og kørt til vores hotel. Efter at have fået aftaler på plads for nøste dag, hvilede vi på værelset mens vi ventde på at temperaturen faldt lidt. Herefter gik vi en tur ned til nærmeste markedsgader. Tilbage igen på hotellet, skiftede vi det svedige tøj ud og spiste i hotellets restaurant, hvor vi fik det bedste indiske mad vi længe havde smagt. Nepalgunj er også kun ca 5 km fra den indiske grænse.

Tirsdag 28. marts – Besøge Sarita og se Plan’s arbejde

Efter en lidtvarm nat (AC stoppede med at virke om aftenen) blev vi vækket tidligt af trafikken og indkaldelse til første bøn. Det lykkedes dog at sove lidt længere.

Ca 9:45 blev vi hentet af Plan. Vi skulle først shoppe et par gaver til Sarita, Saritas lilllesøster, famile og nærmeste landsby. Det blev til besøg i 4-5 tøjbutikker efter kjoler plus butikker for en skoletaske, chokolade og moskitonet.

Herefter blev vi kørt ud af byen og gradvist af stadig mindre veje og efter nogle forespørgsler undervejs, kom vi endelig frem. Her i det sydlige Nepal, også kaldet terai, er det meget fladt – så vadehavet næsten kommer til at ligne et bjerglandskab. Fremme blev vi mødt af en meget glad og spændt famlie. Vi blev budt velkommen og sat på de fineste pladser. Så var det tid til at udveksle gaver. Det var et par meget glade piger der kunne tage nye kjoler på.Omvendt kunne vi nyde friskmalket mælk,  kartofler med en koriander,chili og hvidløgspesto og æg (alt sammen fra egne køer/egenproduceret) Det blev foreviget på utallige billeder taget af enhver med et kamera.

Derefter kørte vi til en fødeklinik som Plan er med til at drive. Formålet med klinikken er at få de lokaler til at føde under mere ordnede forhold frem for hjemme. Det hjælper til at sikre at børn overlever fødslen og den første tid efter. På trods af at det der gratis at bruge klinikken er det nødvendigt at betale mødrene for at komme. Det er svært at bryde traditioner med at føde med hjælp fra svigermor.

Onsdag 29. marts – Nepalgunj, Kathmnadu og Pokhara.

Dagen startede tidligt – så tidligt at morgenmaden endnu ikke var klar på bordet ( vi var der ca 7:15). kl 8:10 kom vores Plan chauffør og kørte os til lufthavenen. Efter grundigt sikkerhedstjek (grundigere end i Kathmandu) og med kun 10 minuttters forsikelse fløj vi tilbage mod Kathmandu. På trods af af den næsten rettidige afgang, landede vi over 1 time forsinket. Forsinkelsen opstod åbenbart fordi en minister skulle flyve fra Kathmandu. Tiden i flyeveren blev benyttet til at kigge på Himalaya.

Herefter stod den på en over 6 timer lang køretur til Pokhara, endnu en gang blev vi overrasket over hvor stort Tuborg. Det skulle efter forlydende kunne gøre på 4-5 timer, men det har vi endnu til gode at se og forstå. Vejene er nogen steder næsten i acceptabel tilstand. men rigtig mange steder er der store huller eller under ombygning. Så der skal ikke meget trafik til før det ikke er muligt at ret stærkt. Normal march hastighed er ca 60 km/t uden trafik.

Torsdag 30. marts – Pokhara

Efter en aften og nat med regn, lå disen tæt og tungt over Pokharaom morgenen. Vi valgte derfor ikke at gå efter nogle af udsigtspunkterne (World Peace Pagoda og Sarangkot). Istedet blev det til en tur rundt i byen og kigge på butikker.

Det blev også til en omgang massage på Seeing Hands – blinde der er blevet oplært som massører. Et projekt der er startet af for at hjælpe et stort antal blinde/svagt seende i Nepal. Som dagen gik brændte noget af disen af men ikke det hele. Siddende på vores balkon kunne vi nyde udsigten til World Peace Pagoda og glæde os til at vores trek skal begynde i morgen.

Helle havde en god hår-dag – to kvinder (italienske?) var nød til at stoppe os for at fortælle hvor fantastisk Helles hår så ud. Vi fik smagt mo-mo for første gang. I en version med chilistærk sovs – det var godt. Mo-mo er en af Nepals køkkenets specialiteter. Fyld (grønsager eller kød) i en dej, det serveres enten dampede, stegte, friturestegte med eller uden sovs.

Aftens maltid blev et Napali Thali set (første møde, hvad der blev et meget indtaget måltid). Ris med en linsesuppe, chutney, pickels, kogte/curry grønsager og evt med en curry kylling. Restauranten bød også på underholdning i form af dans, sang og musik.

Fredag 31. marts – Pokhara – Nayapul – Tikeohunga

Vi blev hentet kl 8 og kørt i en lokal taxi til vores startsted – Naypul. Det regnede i Pokhara, så vi frygtede at vi skulle gå en hel dag i regnvejr. Men det hjalp at komme på den anden side af nogle bjerge. Det var nok diset men tørt og med enkelte antydninger af sol.

Vi kommer afsted og bliver tjekket ind til at få lov til at gå i Anapurna Conservative Area. Vi går i starten på en vej med enkelte biler. Det føltes i starten som vi næsten går fra landsby til landsby med et utal af butikker, lodges og spisesteder. VI undrer os over at der er basis for så mange steder når vi møder så få turister. Selvom disen skjuler meget så er der stadig mange flotte udsigter. Hvad der føles som meget hurtigt, begynder vores guide at snakke om frokost. Vi forsikrer om at vi sagtens kan gå noget mere inden det er nødvendig at stoppe. Kl 12 fik vi så at vide at vi kun er ca 30-40 fra dagens destination. Så selvom det er tidlig forkost (for os) så gav det god mening at stoppe.

Vi kom frem til vores lodge/tea-house ca kvart over et, så der var god tid til at slappe af og nyde udsigten. Det kunne vi gøre i den tilknyttede have. Vi gik ca 9 km med ca netto 500 højdemeter.

Lørdag 1. april – Tikheohunga – Ghorepani

Vi vågnede tidligt med det første morgenlys – ca kl 6. Et hurtigt og koldt bad og så klar til morgenmad og start på dagens etape. Vi startede med gå ca kl 7:40. Vi var blevet lovet at det ville gå op ad de første timer og det var ikke forkert. Vi kunne lige klare ca 1,5 km på den første time. Det fladede lidt ud men det blev til netto ca 1400 højdemeter fordelt på blot 11,5 km. De blev tilbagelagt på ca 6 timer inkl pauser.

Vi havde glæde af vores solpanel og fik ladet Mads’s GPS ur op, mens vi brugte Helle’s til at tracke dagens tur. Vi fik også så meget sol at vi begge måtte bruge solbriller omend det kun var kortvarigt. Det lover godt for næste dag hvor vi skal op på Poon Hill.

Fremme i Ghorepani kunne vi konstatere at vejret mere var til at sidde indenfor end udenfor. Det var blevet lidt koldt og skyerne var blevet mere tætte og hang lavere. Inden for og bænket ved et bord i opholdsstuen kunne vi så se at skyerne nærmest drev forbi vinduerne. Ind i mellem klarede det så meget op at vi kunne se at vi var kommet tættere på de rigtigt høje bjerge. Kun en time efter at vi var kommet frem, kunne vi så opleve hvor hurtigt vejret kan skifte og hvor voldsomt vejret kan være i bjergene. En gevaldigt tordenvejr bragede løs og gav også en haglbyde med hagl på op til næsten 1 cm i diameter. Efter vi gik i seng begyndte det at storme samtidigt med at endnu et tordenvej drev hen over os.

Søndag 2. april – Ghorepani – Poon Hill – Tadapani

Vi vågnede tidligt – ca kvart i fem – på grund af støj fra alle de andre gæster der var ved at stå op. Vinden havde lagt sig og det var klaret op. Så det var koldt at gå op til Poon Hill og vi var glade for vores varme tøj. På og langs stien lå der stadig hagl fra aftenen før.

Vi var på Poon Hill lige før kl seks. og kunne se hvordan tinderne blev oplyst af solen vi Hvade den bedste sigt vi har oplevet i Nepaæ siden vi ankom. En stort set hel skyfri himmel og uhindret udsigt til Annapurna South og andre tinder. Efter en del selfies og masser af billeder af horisonten, gik vi ned igen og fik morgenmad.

Efter morgenmad gik vi mod Tadapani. Det var stadigt koldt i skyggen men solen hjalp meget. Undervejs kunne vi se flere træer der var væltet under nattens storm. Turen bød på en del højdemeter og var således temmelig udfordrende selvom det kun var ca 8 km vi skulle gå. Vi kunne også glæde os over at skulle gå i skove og i mindre grad fra landsby til landsby.

Fremme i Tadapani kunne vi så konstatere at vi nok fik plads på det dårligste lodge i byen. Den meget centrale placering ved torvet midt i byen betød at der ikke var nogen udsigt af betydning fra lodgen. Baderummet havde også direkte udgang til torvet.

Mandag 3. april – Tadapani – Syaulibazar

Vi havde aftalt med vores guide at gå lidt længere end vi egentlig skulle i følge planen. Vi skulle normalt kun gå til Ghandruk, men guiden mente at vi kunne gå lidt længere og så på sidstedagen komme tidligere til Pokhara. Så vi aftalte at gå til Syaulibazar.

Det lød som en god plan om aftenen men da vi stod op lige før kl 6 for at se solopgangen kunne gårdagens strabadser mærkes. Vi havde begge meget ømme ben. Morgen udsigten var flot, men slet ikke noget i forhold til hvad vi opleve på Poon Hill.

Stien til Ghandruk gik gennem noget rigtigt flot skov. Det var mest nedad, men uden alt for mange trin. Så det gik hurtigt, de ca 8 km til Ghandruk blev gået på ca to timer. Det blev derfor til en lang frokost i skyggen for solen var for stærk. Efter frokost gik der ikke lang tid inden vi hørte torden i det fjerne. Vi kom ud af skoven og ud i mere opdyrket land. Bjergsiderne var dækket af terasser så jorden kan dyrkes. Vi var næsten fremme da det begyndte at dryppe. Men blot nogle hundrede meter til vores lodge blev dt så voldsomt at vi søgte læ. Her kunne vi så betragte en voldsom tordenbyge med enkelte lyn næsten lige over os.

På turen så vi både brune og hvidskæggede aber. Dagen blev den længste med over 12,5 km. Netto gik over 1400 m nedad.

Tirsdag 4. april – Syaulibazar – Nayapul – Pokhara

En smuk morgen men også meget ømme ben. Vi gik de sidste ca 7,5 km til Nayapul på en strækning hvor vi primært gik på en kørevej, dvs ingen trin – JUBII. Detvar mest opdyrket landskab men med et par gode views til bjergene. Fra Nayapul havde vi en køretur tilbage til Pokhara, hvor vi så meget mere end da vi kom.

Tilbage i Pokhara skyndte vi os op til World Peace Pagoda. Der var et fantastisk view over byen og antydninger af udsigten til bjergene. Det var allerede diset til igen. Derefter var det tid til at besøge vores venner ved Seeing Hands for at få masseret vores trætte og ømme ven. Mens vi lå på briksen kunne vi først høre torden, så regnen der kom og så se at strømmen kom og gik. Så er det praktisk at man bliver masseret af en, der ikke er afhængig af lys for at kunne massere. Det blev så også den fjerde dag i ræk med torden og regn.

 

Onsdag 5. april – Køretur Pokhara – Kathmandu

Udhvilede (?) efter en nat i en rigtig seng, stod vi op kl 6 for at se solopgangen. Vi så det sidste glimt af bjergene inden disen igen lagde sig og dagen gik i gang. Vi gik i seng igen, men efter ½ time blev vi enige om at dagen ligeså godt kunne starte nu.

Vi gik – efter morgenbad og pakning – op på taget og fik den sidste udsigt over Pokhara. Så morgenmad og tid til at nyde morgen.  Ca kl 8:30 var vi klar til at køre og godt for det. Turen til Kathmandu tog 8 timer. Undervejs brugte vi 45 min på frokost og et toiletstop. Ellers gik turen langsomt på grund af massiv trafik og uheld på vejene. Heldigvis ingen alvorligt tilskadekomne. Undervejs fik også set at man ikke er bange for at bruge farver på sit hus.

 

 

 

Fremme ved hotellet mødte vi et dansk par, som vi lige nåede at snakke med (og aflevere overskydende vandre tilbehør – toiletpapir, vandrensetabeletter, mm) inden aftensmad på (the) MoMo Hut. God mad og spicy mad.

Torsdag 6. april – Sidste dag i Kathmandu

Sidste hele dag i nepal. Det skulle udnyttes til at shoppe. Der belv besøgt butikker og købt ind til at den store guldmedalje. Om eftermiddagen belv vi anbefalet at gå til Durbar Square. Der er festival pga nogle helligdage.

Der så vi så en kæmpe vogn blive trukket rundt mellem templerne. Og mere imponerende fik vi også mulighed for at se (og lov til at tage billeder) af Kumari. Denne ene dag om året kommer hun ud og bæres rundt i en guldstol. Det var en meget speciel oplevelse.

Fredag 7. april – Hjemrejse

Det blev til lidt sidste shopping for at få brugt de sidste rupee, inden vi blev hentet og kørt i lufthavnen. Flyveturen hjem var uden forsinkelser. Men grundet et relativt langt ophold i Doha, også en lang tur. Så da vi endelig var kommet helt hjem omkring lørdag middag, blev det ikke til meget mere end pakke ud og falde sammen.