Skotland 2009:
Turen til Skotland var en længe ønsket tur, som var blevet udsat første gang, vi planlagde den, pga Helles skift til nyt job og dermed uddannelse til stråleterapi sygeplejerske. Mads har været i Skotland af flere omgange, og ville gerne tilbage til dette skønne land for at gense steder, hvor han tidligere har været og for at opdage nye steder.
Turen faldt sammen med, at vi fløj til Danish Nash Hash i Cambridge, arrangeret af Cambridge H3. Planen blev at tilbringe weekenden sammen med de andre løbere på Cambridge youth hostel, hvor arrangementet blev holdt og så blive to nætter ekstra, så vi havde mandag til at se Cambridge, før vi tirsdag kørte mod Skotland.
Vi havde en hyggelig weekend sammen med nogle dejlige mennesker på nok det bedste youth hostel, vi nogensinde har boet på. Morgenmad var includeret alle dage i prisen og aftensmaden kunne tilkøbes for en beskeden pris (ca. 6-7 pund). Pga Helles problemmer med diverse fødevarer, fik vi tilberedt mad alle dage – uden ekstra omkostninger, specielt til hende.
Cambridge er en smuk by, men Helle som også har set Oxford, syntes dog, at Oxford var en rarere by at bevæge sig rundt i. I Cambridge virker det som om, alle universiteter ligger tæt samlet og derfor får man ikke samme oplevelse af de smukke bygninger, som man gør i Oxford.
Tirsdag morgen satte vi os ind i vores lejede Ford Focus og kørte mod Skotland og vores første destination – Gretna Green. Hvis nogen kan nikke genkendende til navnet, så ved de formentlig også, at dette er byen, hvor man førhen flygtede til, hvis ens forældre forbød en at blive gift med sit livs udkårne. Gretna Green ligger lige på den anden side af grænsen til Skotland og derfor kunne man få lov til at blive gift der, når det ikke lod sig gøre i England. Byen er også i dag et sted, hvor man tager hen for at blive gift.
Undervejs til Gretna Green besøgte vi Hadrians wall – den gamle romerske grænse mod Skotland og gik vores første af mange lange ture. Vi kørte også den dag gennem byen Wall – en lidt sjov ting, hvis man har set Stardust…
Vi overnattede i en BB i Gretna Green. Undervejs på vores tur rundt i Skotland overnattede vi dels på Youth hostels, dels på et independent hostel i Fort Wiliam (som kan anbefales, her havde vi næsten hotel lignede forhold med eget bad, hvad youth hostel ellers ikke har). Dels overnattede vi på BB. Gretna Green var det bedste BB, Carbisdale Castle youth hostel, det mest forunderlige sted at overnatte og det independent hostel det bedste sted at overnatte, fordi vi her havde mulighed for selv at tilberede vores mad, samtidig med at vi havde eget bad til værelset.
Vi tilbragte næsten tre uger i Skotland og nåede vidt omkring. Blandt de mange ting, som vi så, var The Falkirk Wheel, som er en stor bådlift, der er med til at forbinde kanalerne på tværs af Skotland fra Glasgow til Edinburgh. En rigtig ingeniør bedrift, som vi tilbragte lang tid med at studere. En anden stor ingeniør bedrift, som vi besøgte, var et vandkraftværk, hvor man kunne vende strømmen. Det betyder, at der oppe i en vis højde i ellers ufremkommelige bjerge, er bygget en stor dam. Fra denne dam kan vandet ledes ned i gennem turbiner, til en sø nedenfor bjergene. Men ved overskuds energi i elnetværket, kan turbinerne også lede vand fra søen op til dammen i bjergene. På den måde, kan man lagre energi, som så kan udløse på tidspunkter, hvor der er ekstra behov for el. F.eks. om morgenen, når alle står op og skal på arbejde eller om aftenen, hvor alle skal forberede aftensmad.
Vi besøgte også Stirling og så Stirling Castle, der om noget virkelig dominere det landskab, som det skuer henover. Det er bygget oppe på en klippeside med milevid udsigt over landskabet under sig.
Der blev også tid tid at besøge to whisky distillerier og et tøndemageri. Det ene distillery lå i nærheden af Glasgow og var et, som vi nogle år tidligere var løbet forbi i forbindelse med en anden løbsweekend. Det andet distillery besøgte vi en regnvejrsdag efter besøget på tøndemageriet. Vi besøgte det vist nok største tøndemageri (cooperage) i Skotland. Man skal ikke have en speciel uddannelse for at kunne blive tøndemager, men det tager 4 år at lære. Hver tøndemager arbejder på akkord og alle tønder, der ikke er gode nok, når han har fremstillet dem eller repareret dem, kommer tilbage til samme tøndemager. Tøndemageren kan ikke selv vælge hvilke tønder, han
reparerer, men skal tage den næste i rækken. Han holder selv regnskab med, hvor mange han når, og der en gensidig tillid til hinanden på arbejdspladsen. Som en feature var det muligt selv at prøve at samle en tønde – og det er ikke så let, som det lyder. Men det lykkedes – efter nogen banden og irritationsudbrud, for os begge.
En anden stor ting for os begge var en køretur tur-retur fra Fort William til Mallaig med The Jacobite Steam train – også kendt fra Harry Potter, som det tog, der kører Harry til og fra skolen i filmene. Det var både en smuk tur langs enge og søer og hav. Men også en sjov tur, med et gammelt tog, hvor vi på vejen hjem kørte på første klasse.
Megen af tiden blev brugt på vandreture, der ofte ikke var under 10 km. Vi medbragte lidt mad og vand og gik så enten fra vores Youth hostels eller kørte til områder, for at gå ture. Mads havde på et tidspunkt i forbindelse med en anden tur til Skotland købt en bog med vandreture, som vi brugte til at finde gode ruter med. Selvom vejret ikke altid var med os, så blev det nogle dejlige dage ud i det fri.
Vi kørte et par gange til byen Oban, dels for at gå ture i byen og dels for at spise og købe ind. På vejen mod Oban fandt vi et dyrecenter, der modtager især sæler, der er kommet i problemmer. De passer dem og sætter dem så senere ud igen. Det var et lille sted, men meget hyggeligt.
Inveraray, som var den sidste by, hvor vi boede på youth hostel var et rigtig dejligt sted. Det var en lille by med et stort herredsæde liggende i udkanten og beliggende ned til vandet. Byen passede til en forlænget weekend i smukke omgivelser, med gode muligheder for at spise godt og gå lidt på indkøb i nogle små butikker. Der var også et gammelt fængsel, som kunne fortælle en interessant historie.
En af de store begivenheder, som vi havde glædet os meget til, var en dag til et Highland game. Vi fandt et highland game i byen Ballatar, som ligger i nærheden af Balmoral, den engelske dronnings slot i Skotland. Natten forinden havde vi overnattet i en nærliggende by (Braemar), på et youth hostel der, hvor vi, som eneste gang undervejs, måtte sove i hvert sit soveværelse, da der ikke var ledige to værelsesrum til os.
Da vi ankom til Braemar sent om aftenen og fik os indrettet på vores værelse, skyndte vi os ned i den lille by, for at finde noget at spise, men endte med fish and chips, da alle steder var lukket og baren på byens eneste hotel ikke tog flere gæster ind. 
Vi fortsatte derefter over til byens forsamlingshus, hvor der var reklameret med, at der var danseforestilling hver uge om onsdagen.
Det var en ganske sjov oplevelse. Det var områdets børn, der optrådte med skotsk dans. Mest piger – fordi som præsentaroren sagde, at drenge over en hvis alder ikke syntes det er cool at danse. De gjorde det godt og salen var helt fyldt op. Det var også nogle af de børn, som vi så optræde dagen efter til highland game i Ballatar.
Vi ankom meget tidligt til Ballatar den næste dag. Faktisk før dagen rigtig var begyndt til Highland game. Det betød så også, at da vi endelig kom ind, så nåede vi også at se en del af de lokale konkurrancer, der startede dagen. Det var en fantastisk dag og vi nåede at se mange sjove ting. Alt sammen forgik på samme lille stadion eller rettere fodboldplæne. Det var kast med sten (store tunge sten), kast med træstammer, sækkepibespil, dans, løb op af et bjerg og ned igen, tovtrækning og meget mere. Vi kunne også selv have deltaget i trillebørs kørsel, men det undlod vi. I stedet fik vi støttet det lokale Lions klub i et terninge spil, hvor vi hver især vandt en lille flaske famous grouse. De blev delt på vores vandreture senere på ferien.
