Varmen der slog os i møde, da vi gik ud af lufthavnen i Johannesborg, var en velkommen pause fra det kolde og snedækkede Danmark, vi havde forladt dagen for inden.
Vi havde parkeret i bilen på parkeringsområdet længst væk fra Kastrup lufthavn i en stor snedynge, med håbet om, at vi ville kunne befri den igen, når vi kom hjem igen. Turen fra Kastrup til London, Heathrow gik stille og uden problemmer. Dog var vi så forsinkede, da vi nåede frem, at der var personale klar i Heathrow til at modtage os og føre os over til flyet til Johannesborg. Vi skulle være fløjet med et tidligere fly i følge den oprindelige plan, men det fly var blevet aflyst, så vi havde kun en lille time til at skifte fly og med forsinkelser gik det kun lige med at komme ombord i det næste.
Det er også første gang for os begge, at vi er kommet gennem fast trak linien ved sikkerhedskontrollen.
Den første dag i Sydafrika bød på en lang køretur op til Edini game reserve, hvor vi skulle tilbringe resten af ugen. Vi havde tre stop undervejs – den ene gang til et frokost stop, som varede 1-1 ½ time. Vi ventede på maden en time og spiste så på ca. 20 min.
Undervejs til logden passerede vi en kunstners hjem, hvor der var placeret store beton figurer af giraffer, elefanter og bøffel. Meget naturtro. Ellers var det mest køer – både rød jysk kvægrace og sortbrogede køer. Vi fik også set mange majs-, te- og citrusmarker. Jorden er mange steder meget rig til dyrkning. Andre steder var det det der er i jorden der var interessesant. Så flere steder så vi også resterene af minegravene.
En anden ting vi passerede et par gange var Olifant – et navn alle fan af Ringenes Herre kan nikke genkendene til. Olifant er Sydafrikas næststørste flod og løber bl.a. op igennem Kruger National Park, gennem Mozambique og ud i det Indiske Ocean.
Vi nåede ikke logden før sent på aftenen og det første alle i rejseselskabet gjorde, var at gå i bad. Det kølede os af – i ca. 10 min… Og det blev ikke meget køligere gennem natten.
Anden dag
Næste morgen var der fortsat varm i vores telt. Men udenfor var det dejligt køligt – faktisk så køligt, så Helle supplerede de korte shorts med leggins i løbet af formiddagen. Vi blev vækket lidt i fem om morgenen til vores første gamedrive. Og selvom vi ikke så meget til den, så var solen allerede ved at stå op, da vi kørte afsted kl. 5.30. Vi var først tilbage igen ca. kl. 9. Her var det tid til morgenmad og så en kort vandring i bushen med en bevæbnet guide. Inden frokosten nåede vi ned til den lille sø, hvor områdets tilsyneladende eneste flodhest holdt til. Vi tog os en eftermiddagslur inden vi kl. 16 kørte på eftermiddags/aftens game drive med stop undervejs til en drink – en sundowner drink og så hjem til aftensmaden. Dette var sådan ca. programmet for de dage, hvor vi kørte ture ud i området for at se på dyrene i reservatet.
På vores første dag fik vi udover flodhesten set to forskellige typer giraffer, zebraer, impalaer, vandbøfler, kudu, gnuer, sjakal, vortesvin, marekat aber, bavianer, et enkelt egern, skildpadder og en masse fugleliv og insekter og andet kryb. Dagens tre store scoop var tre næsehorn – mor og datter samt lidt senere faderen. Andet scoop var to unge han geparder. Vi forstyrrede dem i deres hvil midt på vejen. Men vores guide fulgte dem ind i budskadset og kom derefter tilbage for at tage tættere på, ca 15 m og til fods. Det var godt at vi ikke ligner aftensmad, for selvom det ikke er bedste terræn for geparder, så er det nok stadig bedre for dem end for os. Trejde scoop var en han leopard. Den lå i en karantæne indhegning efter den havde været uheldig to gange og trængte til hvile og fred inden dem bliver sluppet ud igen.
Trejde dag
Tredje dagen gik med en ca 300 km lang køretur langs Panoram ruten – et smukt bjerglandskab med flere udkigspunkter undervejs. Vi stoppede om formiddag ved Blyde Canyon, Gods Window som var helt tåget til og The Potholes – et naturskab område med mange små og især store fordybninger i klippen dannet af vand, hvor vandet danner hvirvler.
Inden frokost nåede vi en times indkøbsstop i Graskop – et krav fra flere af kvindernes side, da vi ellers ikke ville få mulighed for at gå på shopping før i lufthavnen. Frokosten blev indtaget i Pilgrims rest – en gammel idyllisk guldgraver landsby.
Hjemturen gav endnu et blik til Gods Window, hvor tågen nu var lettet så meget, så man kunne se landskabet foran sig. Vi nåede også forbi et af de officielle steder at se Blyde Canoyen. Så gik turen ellers hjemad til aftenens første – men dog ikke dagens første overraskelse.
På vej ud af reservatet havde vi om morgenen spottet endnu en gepard og på vejen væk dukkede der flere bavianer op. Vi var også stået op til et syn af marekatte, som rendte rundt på terrasserne hos vores naboer.
Da vi kom hjem ventede to sjakaler og en flok zebraer med et lille føl et kort stykke vej før campen. Og som bussen ruller ind i på camp området får vi alle øje på en familie af kuduer – far, mor og børn. De stod mellem teltene sammen med en anden lille flok kuduer og marekatte aber.
Efter vi fik pakket ud, gik turen ned til den lille sø, hvor vi dagen før havde set flodheste – og her var der ikke bare en, men to flodheste der mødte os og den samme familie af mor, far og barn kudu, som vi allerede havde set tidligere ved teltene.
Fjerde dag
Den anden dag med game drive bød på først en stor han elefant – som Helle spottede for os og kort derefter en stor flok hun elefanter med små elefanter i forskellige aldersgrupper. Vi nåede også denne morgen at se Dieke – en lille hjorte art og så flere impalaer og zebraer. Denne morgen bød også på de første gnuer.
Eftermiddagen blev som morgenen brugt på jagt på løver, som er svære at finde. Et tidspunkt troede vi, at vi var tæt på, og var det måske også. Vi så store grippe, som sad pænt i et træ og ventede på at et rovdyr i nærheden blev færdig med at spise.
Vi så også en hvidhovedet fiskeørn, der lidt ligner den store amerikanske ørn. På vejen over til vores sundowner drink spottede vores chauffør en død giraf inde i budskadset. Generelt var han rigtig god til at spotte ting. Vi kommer kørende hen af en af de mange veje, da han pludselig bakker og så peger op på et træ. Der sad en lille træøgle. Det tog os længe at spotte den. Vi havde også den glæde at køre forbi en smuk sø, med åkander på vores eftermiddagstur.
Da vi nåede til vores sun downer drink, havde ingen af os endnu set løver. Men pludselig bliver vi alle bedt om at samle sammen, for nu skal vi afsted. Det gik over stok og sten og undervejs undskylder vores guide, at vi skal køre så hurtigt, men løvens brøl er hørt i et område, og guiderne ville prøve en sidste ting for at finde den.
Det lykkedes – og hvilket flot eksemplar af en løve det var. Vi fulgte efter ham længe indtil vi fik at vide, at når vi klar, så skulle vi køre til for at komme hjem. Solen var næsten nede (sun downer drink bliver serveret lige ved solnedgang) – og vi var langt fra vores camp.
Turen hjemad gik over stok og sten, men vi nåede da et sidste glimt af en giraf, inden vi forlod den del af reservatet, som vi var i for at køre over til vores camp. Vi skulle ud af en gate for at krydse en flod og køre et stykke af landevejen. Heldigt for det, for pludseligt knækker gearstangen i vores bil. (Som i øvrigt var den anden bil, vi kørte rundt i, den første havde problemmer med undervognen.)
Vi fik parkeret bilen – holdene på en bakke med sten til bremser og så forlod vores guide os for at gå tilbage til det lodge og den gate, vi lige var kørt ud af ca. 4-500 m bagude. Mens sad vi i gruppen og kiggede stjerner og blev en oplevelse rigere, som vi alle blev enige om. Endelig dukkede guiden op igen. Han havde fået fat i campen og de ville sende en bil. Det tog lidt tid, før den dukkede op.
Bilen var en åben vogn lige som vores, men i en nyere udgave. Så gik det igen over stok og sten hjem til campen. Ligesom vi kører ind på området gik elektriciteten. Så vi følte os temlige uheldige. Men det gik fint. Vi havde alle lommelygter i teltet og middagen blev serveret ved stearinlys og olielampers skær. Elektriciteten kom tilbage senere på aftenen, da vi var gået i seng. Vi opdagede det ved, at lamperne tændtes i teltet og viften gik igang. Det var blevet tændt af stuepigerne, da de tæppede vores seng af til natten.
Femte dag
Denne dag bestod af tre besøg på dyre atraktioner/centre. Den første var et slangecenter. Her fik vi en introduktion til de slanger det er muligt at finde i naturen i Sydaffrika og et par enkelte andre slanger fra resten af verdenen. Der blev også forklaret om deres arbejde med at oplyse om slanger så de i højere grad kan blive beskyttet mod deres værreste fjende – mennesket. Der blev også mulighed for dels at røre dels komme til at holde en pyton. En lille fætter på ca 10 kg.
Endet besøg var på et gepard opdrætningscenter. Det er et rent privatejet center men med samarbejde med et universitet i Cape Town. De har ca 55 geparder og får opdrættet ca 15-20 nye unger hvert år. De arbejder også sammen med andre centre om et avlsprogram for geparder for at sikre at der ikke kommer indavl i opdrætningen. De sælger så dyrene primært til private safari parker i Sydafrika. Men de har sluppet enkelte dyr ud i det fri. De bliver også brugt til at holde landingsbanerne fri for små hjort mm på i to lufthavne/airbases. Udover geparder har de også enkelte andre dyr, bl.a. wild dog og grippe. De sidste kommer fordi de har et grippe restaurant.
Trejde besøg var på Moholoholo rehabiteringscenter. Et center der arbjeder på at redde, pleje og genudsætte sårede og forladte dyr og fugle. En fantatisk mulighed for at se nogle af de store fugle, både gripe, ørne og andre helt tæt på. Helle fik også mulighed for at hånd fodre en grip. De har også et løvepar, en hanleopard og et par geparder. Selvom det er et løvepar har de valgt ikke at avle på dem for de har ikke en mulighed for at komme af med ungerne. Så løvinden er på p-piller. Et af højdepunkterne var da vi fik lov til at klappe den ene gepard på ryggen.
Sjette dag
Vi blev vækket kl 4.30 for at køre den lange vej til Kruger National park. Det er vigtigt at være tidligt oppe, hvis man skal nå at se andet end impalaer på vejene. Vi havde sammen med 18 andre valgt at tilkøbe os turen i en åben jeep med tag over i stedet for den bustur, der var planlagt. Det gav større chance for at se lidt, få taget gode billeder og så kørte vi i to biler, så vi havde to rangers med os, som fortalte os om dyrerne undervejs.
Vi nåede at se fire ud af de fem store. Leoparden er svær at finde og nærmest et lykketræf at se. Vandbøflen, som var den sidste af de fire store, som vi ikke havde set, så vi to af på afstand næsten inden turen var slut.
Ellers så vi mange store flokke af impalaer, gnuer, zebraer, giraffer og store flokke af elefanter, der badede i floden. Vi så også en enkelt krokodille. Den blev jaget ud af det lille vandhul, den havde ligget i, da elefanterne kom for at bade.
Derudover så vi mange fugle. Bl.a. vores egen stork, som overvintre hernede i store flokke. Rangeren fortalte os, at grunden til, at antallet af storke går ned, er at de skal flyve over land til deres vinter og sommer opholdssteder. Det betyder, at de skal passere Mellemøsten undervejs, og her skyder de storkene for at spise dem.
Et andet smukt syn var to hold løvinder. De første tre så vi i middagsheden liggende ved vejen og de sidste to lå ved vejen ud af parken. På vej ind i parken så vi også to store kudu hanner med smukke snoede horn og efter vi var skiftet til jeeps, så vi tre unge geparder, hvis mor ved at jage vildt op til dem. Et spændende skue. Det er nemlig sjældent at se geparder og endnu mere sjældent at se dem jage. Så selv vores guide var begejstret for se dem.
Vi så også to flotte eksemplarer af næsehorn samt flodheste i store flokke. Den ene flodhest med kalv. Generelt har vi været heldige at se mange dyrebørn – en ting, vi har fået ud af, at tage ned midt i sommertiden, hvor der er mad til at føde de mange nye børn.
Lidt fakta om Krüger Park:
- Ca 20.000 km2
- Ca 17.000 elefanter
- Ca 55.000 bøfler (hvor af vi så 2)
- Mellem 50.000 – 200.000 impalaer med et gennemsnit på 150.000
- Ca 200 geparder
- Ca 2000 løver
- Hvis man kører på alle vejene, så får man stadig kun set ca 4% af parken
Lidt fakta om dyr
- Han-gnuer er territoelle, de venter på at hunnerne vandrer igennem deres område. Ved tørke vil hannerne dog opgive deres territorie for at finde vand.
- Impalaer vandrer ikke efter vand ved tørke. Derfor kan bestanden gå voldsomt ned ved mangel på vand.
- Geparden får kuld på 2-6 unger. Hun geparder er altid alene, dog evt med egne unger. Hanner kan godt finde på at gå sammen i små gruper på 2-3 dyr. Det var derfor en stor overraskelse da de i Krüger for nogle år siden observerede en gruppe på hvad der lignede to hunner med 10 unger. Det viste sig dog at det var en hun med 11 unger. Et helt udsævanligt stort kuld. Der dog alle blev voksne. En gepard hun er kun synligt gravid i ca 1 uge inden fødslen. Ungerne vejer ca 200-300 g ved fødslen. Ungerne følger moderen i 1½ – 2 år inden de forlader hende.
- Girafen er på samme tid både social og enespænder. Den ses ofte i grupper men sjældent i store grupper og gruppen har ikke noget stærk sammenknytning. Det er nærmere sådan at de godt kan lide at se artfæller men ikke at være sammen med dem. De se så godt hjulpet af er fantastisk godt syn, der også inkludere muligheden for at se i farver.
- Hvad dyrene gør for at beskytte sig:
- Imapalaer kan fra kirtler på bagbenene sprede et duftstof der gør at når de flygter så kommer hele området til at dufte at impala. Det forvirrer rovdyret og forringer muligheden for at kunne lugte sig frem
- Zebraer løber i store flokke. Det kombineret med deres striber gør at der er svært at skille det enkelte dyr i flokken.
- Gnuen løber i en stor ring tilbage til udgangspunktet. Ikke smart. Den bliver derfor også kaldt ”the stupid beast”.
Syvende dag
Denne vores sidste dag med game drive bød på indtil flere syn af de smukke giraffer i området. Vi så dem nok 7-8 gange. Vi fik ligeledes et smukt morgensyn med impalaer, der dansede, hoppede henover vejen foran os.
Dette blev også dagen, hvor vi fik set vandbøflerne. De bliver holdt i et område for sig selv pga. Mund og klovsyge. Det er smittefrie og der bliver avlet på dem også til andre parker.
Sidste game drive om eftermiddagen bød på en stor variation af dyr – impalaer, gnuer, giraffer, vortesvin, ngala, zebraer, skildpadder og to han geparder med halsbånd. Der er et forskningscenter i området, som følger løver, geparder og leoparder for at lære mere om disse smukke dyr.
Vi nåede også at se flere egern, mongoose og en enkelt leopard skildpadde, samt mange fugle.
Vi holdt vores sidste sun downer med solen gående ned over Dragenback mountains. En bjergkæde som strækker sig fra Cape Town op over det østlige Sydafrika op til den nordligste del, hvor den går ud mod havet.
På trods af den store dyre mængde, vi havde set i løbet af dagen, håbede vi alle på at se leoparder i det fri. Det gik ikke i opfyldelse. Men tilgengæld havde vi det store held at finde to næsehorn, mor og barn på vejen tilbage til lodgen.
Næsten hjemme og med mørket sænkende omkring os, så vi to sjakaler. Vores guide satte lys på for at vi rigtig kunne se dem. De er nogle sky væsener, men vi nåede dog at få set dem begge i profil.
Da vi nåede hjem til campen fik vi at vide at der gik en elefant i floden langs med lejren. Vi skyndte os ned for at se om det var muligt at finde den selvom det var ved at være meget mørkt. Det lykkedes – den stod lige på den anden sige af et et.trådshegn og gnaskede på siv, træer og anden vegetation. Et flot og imponerende syn som afslutning på endnu en god dag.
Ottende dag
Vi skulle først flyve kl. 20 om aftenen. Trods dette blev vi vækket kl. 5 som sædvanligt og havde så en time til at færdiggøre vores pakning før morgenmad kl. 6 og afgang kl. 7. Vi havde en 6 timers kørsel foran os, inden vi nåede til Pretoria, hvor vi blev kørt op til at se Parlaments bygningen. Sydafrika har to parlaments bygninger. En i Cape Town, hvor de er den ene halvdel af året og det i Pretoria, hvor de er den anden halvdel af året. Parlaments bygningen i Pretoria er en imponerende bygning og med en flot udsigt over byen.
Efter dette besøg blev vi kørt til det, der efter sigende skulle være Sydafrikas største indkøbscenter. Vi blev der ca. 1 ½ time. Tid nok til at spise lidt frokost og gå lidt i butikker. Ikke at vi rigtig fik købt noget – det var for dyrt til at kunne betale sig.
Nu gik turen endelig til lufthavnen, hvor vi ankom i god tid og heldigvis for det. Vi endte i den længste kø, vi nogensinde har ventet i. Heldigvis opdagede vi, at vi kunne tjekke ind selv og så skifte til at kortere kø.
Tiden i lufthavenen blev brugt på at købe fire nye bøger for de sidste rand (den sydafrikanske møntfod) og få lidt at drikke og spise. Turen hjem til Danmark via Heatrow gik uden problemer og kun kort ventetid i Heatrow.
Sikkert hjemme i Danmark fik vi sagt det sidste farvel til den gruppe mennesker, vi havde tilbragt ugen sammen med og kom ud i kulden og ned til vores bil, som heldigvis ikke var sneet inde i mellemtiden.
Efter at være kørt forbi Helles forældre for at hente Pudding, fik vi ændret vores billetter til en tidligere færge og så var det ellers hjem og pakke ud og rydde op i vores kufferter og så tidligt i seng. Vi var begge trætte efter den lange tur hjem, men glade for de mange oplevelser, som vi har fået med os, fra vores tur.